Cedefop er et af EU's decentrale agenturer. Cedefop, der blev grundlagt (1) i 1975 og har haft hjemsted i Grækenland siden 1995, støtter udviklingen af de europæiske erhvervsuddannelsespolitikker og bidrager til gennemførelsen heraf. Agenturet hjælper Europa-Kommissionen, EU-medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter med at udvikle relevante europæiske erhvervsuddannelsespolitikker.

Cedefop: hjælper med til at udvikle de rette politikker for at tilvejebringe de rette kvalifikationer

Hvorfor er det vigtigt?

Europas strategi for 2020 (2) er en kanal til intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst gennem viden og innovation, med et mål om en beskæftigelsesfrekvens på 75 %. Successen af denne afhænger af den europæiske arbejdsstyrkes kvalifikationer. Virksomhederne har brug for medarbejdere med de kvalifikationer, der er nødvendige for at konkurrere og levere varer og tjenesteydelser af høj kvalitet.

Folk skal have de rette kvalifikationer for at finde beskæftigelse. Personer med få kvalifikationer eller uden kvalifikationer har næsten tre gange større risiko for at blive arbejdsløse end personer med høje kvalifikationer. I EU har ca. 75 millioner mennesker, næsten en tredjedel af den erhvervsaktive befolkning, få eller ingen kvalifikationer. Alt for mange unge, ca. 15 %, forlader skolen uden kvalifikationer.


(1) Rådet for Den Europæiske Union (1975). Rådets forordning af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (Cedefop) (EØF) nr. 337/75, De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 39 af 13.2.1975, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2051/2004.
I 2019 blev Cedefops oprettelsesforordning erstattet af forordning (EF) nr. 2019/128.

https://www.cedefop.europa.eu/da/about-cedefop/what-we-do/cedefop-regul… [8.5.2019].

(2) Europa-Kommissionen (2010). Meddelelse fra Kommissionen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«. KOM(2010)2020 endelig http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:2020:FIN… [tilgået 26.4.2010]. 
Det Europæiske Råd (2010). Europa 2020: en ny europæisk strategi for beskæftigelse og vækst.  Det Europæiske Råds konklusioner. Bruxelles, den 25. og 26. marts 2010. http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/10/st00/st00007.da10.pdf [tilgået 4.11.2010].