Hvordan kan du integrere arbejdsmarkedsinformation i dine vejledningsaktiviteter?

Informative aktiviteter

Skiltning – Sørge for, at folk har nøjagtig information om alle de relevante agenturer og de vejledningstjenester, som de leverer, og derfor er i stand til at vælge de mest relevante kilder efter deres behov. Skiltning er tydeligvis vigtigt i forbindelse med adgang til vejledningstjenester og kan tilpasses kulturelt, for eksempel ved at være opmærksom på sproglige begrænsninger og ved at koncentrere relevant information i immigrantspecifikke tjenester. Informere – Yde (arbejdsmarkeds-)information om muligheder vedrørende arbejde, uddannelse, oplæring eller andet uden at diskutere fordelene eller relevansen ved hver enkelt valgmulighed. Rådgive – Hjælpe individer og grupper med at fortolke information og at vælge de mest relevante valgmuligheder.

Udvikling af karriereforvaltningsfærdigheder

Rådgivning – Arbejde med individer for at hjælp dem med at finde frem til, klarlægge, få adgang til og forstå deres egen erfaring og at undersøge de forskellige tilgængelige alternativer samt strategier til implementering. Mentoring – Tilbyde individer og grupper støtte for at hjælpe dem med at overkomme personlige barrierer og realisere deres potentiale. Mentoringaktiviteter er i høj grad påvirket af mentorens færdigheder, værdi, systemer og personlighed samt hans/hendes evne til at fungere som rollemodel. Vurdering – Hjælpe individer med at opnå en organiseret og struktureret forståelse af deres personlige, uddannelsesmæssige ogfaglige udvikling for at muliggøre informerede vurderinger vedrørende relevansen af de præsenterede muligheder (i arbejde, oplæring osv.). Der findes en bred vifte af vurderingsmetoder, såsom psykologiske test (f.eks. GATB- og BTPAC-sættene) samt færdighedsporteføljer. Undervisning – Planlagt og systematisk progression af læreoplevelser for at sætte de lærende i stand til at erhverve kundskaber, færdigheder og kompetencer. Ved vejledning er undervisningen i høj grad rettet mod at fremme erhvervelsen af karriereforvaltningsegenskaber, via metodologier såsom uddybning af CV og følgebreve, jobsøgningsmetoder, tidshåndteringsteknikker, teknikker for social kompetence. Afprøvning – Levere erhvervsmæssig erfaring, jobtilbud, smagsprøver på læring og andre praktiske erfaringer, der sætter individer i stand til at få direkte erfaring, som kan afklare deres beslutninger.

Direkte støtte og kapacitetsopbygning

Muliggøre – Støtte individer og grupper, når de har med organisationer at gøre, der leverer eller har indflydelse på beskæftigelses- og læringsmuligheder. Fortaler for – Forhandle direkte med organisationer på vegne af individer eller grupper, som eventuelt har yderligere barrierer at overkomme for at få adgang. At være fortaler for klienterne er et skridt videre end at muliggøre, og kan være meget vigtigt for immigranter. Netværk – Etablere forbindelser med individer og organisationer for at støtte og forbedre ydelse af vejledning.

Håndtering af kritisk information og sikre kvalitet

Følge op – Holde kontakt med individer efter vejledningsinterventioner for at vurdere, om der er behov for yderligere vejledning og af hvilken type, de direkte resultater af sessionerne, individers karrierefremskridt og mening om ydelserne. Give feedback – Indsamle og sammenligne information om individers og gruppers behov og opfordre og give vejledere mulighed for at reagere ved at tilpasse deres ydelse af vejledning. Administrere – Skabe og implementere sammenhængende vejledningsprogrammer, sørge for stabilitet og udvikling heraf, og samtidig sikre ydelsens relevans og kvaliteten af materialet, viden og menneskelige ressourcer med regelmæssig og struktureret vurdering. Administration har i høj grad gavn af et solidt kvalitetssikringssystem baseret på effektiv opfølgning og feedback-mekanismer. Innovation/systemændring – Understøtte udvikling af aktiviteter og tilgrundliggende metodologier samt administrationspraksis for at forbedre kvaliteten af ydelsen. Innovation kræver etablering af kvalitetssikringssystemer med almindelige kriterier og er stærkt knyttet til initiativer på regionalt og nationalt niveau. Der bør eksistere omtanke for målgruppespecificiteten for at muliggøre vellykket peerlæring mellem leverandører/systemer.

Udviklingen af informations- og kommunikationsteknologi har åbnet op for muligheden for at skabe og implementere talrige værktøjer, der kan benyttes til rådgivning og livslang vejledning.

• Der er informationsværktøjer, der inkluderer forskellige typer nyttig arbejdsmarkedsinformation, såsom erhvervsdatabaser, færdigheds- og arbejdsmarkedsprognoser, databaser over ledige stillinger, databaser over uddannelsesmuligheder, osv.
• Der er kommunikationsværktøjer, såsom video-CV'er, e-porteføljer, karrierematch-software, chats, sociale medier osv., som alle kan benyttes til livslang vejledning.

Rådgivere og organisationer, der yder karrierevejledning, kan kombinere forskellige typer informations- og kommunikationsteknologiværktøjer eller også vælge, at et sortiment af værktøjer skal levere deres vejledningstjenester.

• Dette betyder imidlertid ikke, at rådgivere, som er specialiseret og dygtige inden for et specifikt område også bør have specialiserede færdigheder i alle andre værktøjer.
• Multikanal er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den samme information leveres via forskellige kanaler, men kan også være ensbetydende med, at hver kanal har et specifikt formål, og at der er komplementaritet mellem forskellige kanaler.
• For eksempel kan det være, at chat-tjenester benyttes til at kommunikere med klienter, når de allerede har haft et personligt møde, eller at sociale medier benyttes til at fokusere på unge og uddannelsesvalg.

I mange tilfælde er vejlederne veluddannede og i stand til at benytte informations- og kommunikationsteknologi til de specifikke formål, der er påkrævet i deres egen rolle. I denne værktøjspakke er formålet således ikke at "undervise i" informations- og kommunikationsteknologifærdigheder, men at lade vejledere reflektere over implikationerne af nye teknologier i arbejdsmarkedsinformation og tage informerede beslutninger om, hvordan de bedst benyttes i deres tjenester.

Væsentlige elementer, som karrierevejledere skal reflektere over, er som følger:

• Forøge deres forståelse af den informations- og kommunikationsteknologi, der kan være tilgængelig for at hjælpe dem med at støtte enhver, der søger arbejdsmarkedsinformation med henblik på karriereplanlægning
• Overveje, hvordan internetbaseret vejledning kan benyttes efterhånden som det offentlige går over til digital forvaltning og opfordrer borgere til at kommunikere/interagere med dem på nettet
• Genkende nye måder at arbejde på, som er mere effektive, mindre tidskrævende
• At være i stand til at vurdere, hvor parat din klient er til at benytte arbejdsmarkedsinformation og informations- og kommunikationsteknologiværktøjer
• Hjælpe klienten med at blive mere selvadministrerende og selvsikker
• Deltage i arbejdsgruppediskussioner og stille forslag til ledere for at løse en identificeret bekymring
• Selvbevidsthed om egne færdigheder inden for informations- og kommunikationsteknologi og arbejdsmarkedsinformation

• Er du involveret i oplæring af karrierevejledere? Håndbogen for ledere og vejledere i informations- og kommunikationsteknologi og arbejdsmarkedsinformation kan findes her.
• Er du interesseret i at læse håndbogen om ledelsesspørgsmål inden for arbejdsmarkedsinformation, informations- og kommunikationsteknologi og livslang vejledning? Du finder den her.