Du er her

Hvilken type arbejdsmarkedsinformationsfærdigheder har du behov for?

Den ekspertise, som karrierevejledere har behov for til at arbejde med arbejdsmarkedsinformation, har at gøre med at finde arbejdsmarkedsinformation, vurdere dens kvalitet, integrere den i vejledningsaktiviteter og bidrage til forbedring af arbejdsmarkedsinformationsværktøjer for livslang vejledning.

En vejleder bør kunne have følgende viden og udføre følgende opgaver:

  • Være bekendt med konceptet arbejdsmarkedsinformation for livslang vejledning
  • Være bekendt med forskellige arbejdsmiljøer: Offentlig sektor, privat sektor, entreprenørskab.
  • Søge efter og finde arbejdsmarkedsinformation
  • Validering af arbejdsmarkedsinformationskilder: Hvilke kilder er pålidelige og af god kvalitet
  • Skabe et enkelt kontaktpunkt, en portefølje af væsentlige arbejdsmarkedsinformationskilder, der understøtter dit daglige arbejde
  • Vælge den relevante arbejdsmarkedsinformation til forskellige klientgrupper
  • Forstå og fortolke arbejdsmarkedsinformation
  • Henvise individer til kilder og værktøjer af god kvalitet
  • Undervise individer i, hvordan man benytter arbejdsmarkedsinformation mere uafhængigt
  • Rådgive klienter på grundlag af arbejdsmarkedsinformation (vælge arbejdsmarkedsinformation og manipulere den effektivt for klienterne)
  • Informations- og kommunikationsteknologifærdigheder: Digitale færdigheder og nye kommunikationsvaner, ...forstå, hvordan brugere integrerer nye teknologier i deres liv, og hvordan man justerer udbredelsen af arbejdsmarkedsinformation i henhold hertil
  • Arbejde med nye kommunikationsmetoder, arbejde med nye teknologier

Hvordan kan du erhverve disse færdigheder? Der er forskellige metoder til at hjælpe dig med at lære og holde dig ajour, såsom:

  • Grundlæggende indsigt i arbejdsmarkedsinformation til vejledning kan opnås ved at benytte denne værktøjspakke og det undervisningsmateriale, der henvises til i værktøjspakken
  • Du kan følge workshops, seminarer vedrørende arbejdsmarkedsemner. De kan organiseres efter fagforbund, HR-selskaber, offentlige arbejdsformidlinger, osv. Du kan følge yderligere undervisning inden for eller uden for din organisation. Professionelle netværk for karrierevejledere har yderligere aktiviteter. Det er interessant at dele erfaringer blandt karrierevejledere inden for og uden for ens egen organisation.
  • Tidligere erfaring som beskæftigelseskonsulent eller i en anden type stilling kan være nyttig
  • Netværk: Kontakt med lokale arbejdsgiver- og arbejdstagernetværk er en anden måde at tage pulsen på arbejdsmarkedet på inden for regionen og at udvide karrierevejlederens arbejdsmarkedsinformationsnetværk. Deltage i lokale beskæftigelsespartnerskaber, arbejde med fagforbund, arbejde med offentlige og private arbejdsformidlingskontorer, yderligere oplæring, dele erfaringer med andre vejledere, virksomhedsbesøg osv. 
  • Et andet element, der bidrager til udvikling af færdigheder er selvevaluering. Forsøg at finde frem til, hvad er fungerer godt i din vejledningspraksis, hvad angår integrering af arbejdsmarkedsinformation. Hvad fungerer ikke?     Hvorfor? Denne indsigt kan hjælpe med at forbedre brugen af arbejdsmarkedsinformation i livslang vejledning.
  • Når ekspertiseniveauet vedrørende arbejdsmarkedsinformation ikke er tilstrækkeligt i din organisation, skal du gøre ledelsen opmærksom på vigtigheden af at investere i færdigheder og kompetencer vedrørende brugen og integrationen af arbejdsmarkedsinformation.
 
INITIATIVER DER INKLUDERER ARBEJDSMARKEDSINFORMATIONSSTØTTE FOR KARRIEREVEJLEDERE
 
INITIATIVER TIL LIVSLANG VEJLEDNING MED STÆRK LOKAL INTERESSENTINVOLVERING

Arbejdsmarkedsinformation bør nævnes som en væsentlig opgave eller færdighed i karrierevejlederes erhvervsprofiler og jobbeskrivelser. Den erhvervsprofil, som Cedefop har udviklet, kan findes i det dokument, der nævnes her. Arbejdsmarkedsinformation er også et væsentligt element i de europæiske retningslinjer for livslang vejledning. 

Hvad er det teoretiske fundament for livslang vejledning, informations- og kommunikationsteknologi og arbejdsmarkedsinformation?

Vejlederes angrebsvinkel til livslang vejledning afspejler teoretiske fremgangsmåder. Det er værdifuldt at lære mere om disse fremgangsmåders oprindelse og placere dig selv i dette område. Endvidere kan ny forskning føre til nye indsigter. Hvis du er interesseret kan du følge det arbejde, som forskellige eksperter på området udfører, via publikationer, konferencer, blogs osv.

Du kan se nærmere på nogle interessante indsigter fra akademiske eksperter nedenfor.

Typologien bag informations- og kommunikationsteknologibaserede kilder til livslang vejledning

De eksisterende europæiske informations- og kommunikationsteknologibaserede ressourcer på området karriereinformation og -vejledning er klassificeret af Offer i henhold til DOTS-modellen, som blev udviklet af Law & Watts (1977).

Offer, M., 1997, A Review of the Use of Computer-Assisted Guidance and the Internet in Europe, National Centre for Guidance in Education, Dublin.

OECD, Watts, A.G, 2001. The Role Of Information And Communication Technologies In An Integrated Career Information And Guidance System

 
TYPOLOGIEN BAG INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIBASEREDE KILDER TIL LIVSLANG VEJLEDNING

Beslutningslæring

Ressourcer vedrørende beslutningslæring inkluderer at matche systemer, der sætter brugere i stand til at relatere deres personlige profiler til relevante lærings- eller arbejdsmuligheder. Resultatet er en liste over de muligheder, der svarer bedst til profilen. Dette omfatter endvidere indholdsfri beslutningstagningsressourcer, der er designet til at hjælpe brugere med at udforske muligheder på en systematisk måde, idet attråværdigheden ved bestemte valgmuligheder balanceres i forhold til den opfattede sandsynlighed for, at de opnås.

Bevidsthed om muligheder

Ressourcer, der vedrører bevidsthed om muligheder omfatter databaser med lærings- og/eller arbejdsmuligheder, med en menu med søgekriterier, der sætter brugere i stand til at finde data, der er relevante for deres behov. Databaserne kan omfatte: Uddannelses-/undervisningsinstitutioner, erhverv, arbejdsgivere eller ledige job, muligheder for frivilligt arbejde, og information om, hvordan man bliver selvstændig. Nogle omfatter relevant arbejdsmarkedsinformation om udbud og efterspørgsel. Der er også eksempler på, arbejdssimuleringer, der sætter brugere i stand til at udforske særlige erhvervsområder på en empirisk måde.

Selvbevidsthed

Ressourcer, der vedrører selvbevidsthed er designet til at hjælpe brugere med at vurdere sig selv og udvikle en profil, der kan matches til egnede lærings- og arbejdsmuligheder. Disse ressourcer går fra enkle selvevalueringsspørgeskemaer til psykometriske test. De omfatter endvidere mere åbne "brainstorming"-fremgangsmåder.

Overgangslæring

Endelig hjælper ressourcer, der vedrører overgangslæring, brugere med at implementere deres beslutninger. Disse kan omfatte støtte til at udvikle handlingsplaner, forberede CV'er, udfyldelse af ansøgningsskemaer og forberedelse til udvælgelsessamtaler. De kan også omfatte hjælp til at sikre finansiering til læringsmuligheder eller til at blive selvstændig.

Enkelt kontaktpunkt

I henhold til et nyt studie af Manipal City & Guilds, der diskuterer processen med at skabe et mere robust og anvendeligt arbejdsmarkedsinformationssystem i Indien, bør al information/alle datastrømme, der kommer fra forskellige kilder, integreres i et fælles informationssystem. Dette fælles informationssystem bør være tilgængeligt fra en enkel grænseflade, der er let tilgængelig og brugervenlig (for eksempel en webportal).

 
Eksempler, hvor et stort udvalg af datakilder er samlet i et fælles informationssystem

http://www.lmiforall.org.uk/

Manipal city & guilds (2013). Towards a More Effective Labour Market Information System in India.ILO DWT for South Asia & Country Office for India.

Mod medudvikling (co-careering)

Sociale medier kan benyttes i livslang vejledning til flere forskellige formål og har flere funktioner, som påvirker den tjeneste, der leveres, hvilket vises i Kettunen et al. (2015). Denne undersøgelse identificerer 4 forskellige funktioner for sociale medier inden for karrierevejledning. For det første kan sociale medier benyttes i karrierevejledning, ganske enkelt til at levere information. For det andet, og et skridt videre, betragtes sociale medier som et middel til personlig kommunikation. For det tredje kan sociale medier betragtes som et interaktivt arbejdsmiljø. Endelig betragtes sociale medier som en metode til "co-careering", hvor delte oplevelser og meningsfyldte medkonstruktioner vedrørende karrierespørgsmål finder sted blandt forskellige medlemmer.

Kettunen, J. Sampson, J., Vuorinen, R. (2015). Career practitioners’ conceptions of competency for social media in career services. University of Jyväskylä

Digital kløft

Et andet vigtigt aspekt, der ofte kommer frem i litteraturen om informations- og kommunikationsteknologi i livslang vejledning generelt og sociale medier og vejledning specifikt, er den digitale kløft (se Bimrose et. al (2010), Sampson et. al. (2015)). Den digitale kløft af første orden går på, at der er en kløft mellem forskellige befolkningsgrupper i henhold til deres adgang til computere og internettet. Den kontinuerlige ekspansion af informations- og kommunikationsteknologier har afsløret nye uligheder, denne gang i den måde, informations- og kommunikationsteknologi benyttes på. Mange forfattere har kaldt dette den digitale kløft af anden orden. Dette koncept antager en gradvis forskydning af uligheder, fra adgang til informations- og kommunikationsteknologi til brug af informations- og kommunikationsteknologi.

Bimrose, J., Barnes, S. (2010). Labour Market Information (LMI), Information Communications and Technologies (ICT) and Information, Advice and Guidance (IAG): The way forward? Wath-upon-Dearne: UK Commission for Employment and Skills.

Bimrose, J., Barnes, S.-A., & Atwell, G. (2010). An investigation into the skills needed by Connexions personal advisers to develop internet-based guidance. Reading: CfBT Education Trust.

Kettunen, J. Sampson, J., Vuorinen, R. (2015). Career practitioners’ conceptions of competency for social media in career services. University of Jyväskylä

Sociale medier i opsøgende aktiviteter

Opsøgende aktiviteter på arbejdsmarkedet kan ses i alle typer handlinger, der identificerer og støtter utraditionelle klienter, såsom ikke erhvervsaktive personer, ikke registrerede unge, migranter, handicappede, osv. Der er mange opsøgende metoder, der kan benyttes. Hall, et.al. (2015) identificerede syv forskellige opsøgende metoder afhængigt af interventionens intensitet.

Sociale netværk kan give en tilgængelig og stærk værktøjspakke, der kan fremme og fremhæve specifikke tjenester, såsom karrierevejledning. Opsøgende arbejdere rapporterer ofte, at de benytter sociale medier som en af de vigtigste kommunikationskanaler med ikke registrerede unge, da den har tendens til at være et af de "konstante" elementer i deres liv (Hall et. Al, 2015). Derudover kan sociale medier benyttes til at organisere begivenheder, og har endvidere flere betjeningsmæssige fordele. Sociale medier kan hurtigt opdateres og skræddersys til den specifikke målgruppe, hvad angår indhold og sprog. Som følge af denne metodes omkostningseffektive egenskab kan man nå ud til et stort antal mennesker. Til trods for disse fordele, skal vejledere tage højde for, at ikke alle individer har tilstrækkelige IT-færdigheder til at benytte disse tjenester.

Hall, AM., Metcalfe, H., Irving, P. (2015) PES practices for the outreach and activation of NEETs. Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Bruxelles.

Collapsible section
Collapsed by default